Erklæring om privatliv for indsamling af lydaktivitet fra børnefunktioner i Google Assistent
Vi vil gerne gøre det tydeligt for forældre, hvordan vi indsamler tale- og lydoplysninger, når børnefunktioner som f.eks. Assistant for Families Actions eller videoer fra YouTube Kids bruges ved hjælp af Google Assistent. Ud over de oplysninger, der er beskrevet i Googles privatlivspolitik, gælder denne erklæring om privatliv også for brugen af disse funktioner i Google Assistent.
Børn under den fastsatte minimumsalder i deres land, hvis forældre har oprettet deres Google-konto med Family Link, kan knytte deres konto til de fleste enheder med indbygget Google Assistent. Valgmuligheden "Inkluder lydoptagelser" under indstillingen Web- og appaktivitet styrer, hvorvidt tale- og lydoptagelser gemmes på din Google-konto, når du interagerer med Google Assistent ved hjælp af din stemme. Denne valgmulighed er som standard deaktiveret, når du opretter en Google-konto, og den er ikke påkrævet for at bruge Google Assistent. Hvis valgmuligheden "Inkluder lydoptagelser" under indstillingen Web- og appaktivitet er markeret for dit barn, gemmes der muligvis en optagelse af barnets interaktion samt et par sekunder inden, når barnet interagerer med Google Assistent på en enhed, som barnet er logget ind på.
Hvis du har oprettet en ny konto til dit barn med Family Link, kan du få adgang til, opdatere, fjerne og eksportere dit barns lydoptagelser ved at logge ind på barnets Google-konto. Hvis du ikke kan huske dit barns adgangskode, kan du nulstille den i Family Link-appen eller via indstillingerne for Family Link på nettet. Når du er logget ind, kan du bruge de forskellige indstillinger, der er beskrevet i Googles privatlivspolitik (f.eks. aktivitetsadministration på Google), til at administrere indstillingerne for dit barns lydoptagelser og de lydoptagelser, der skal gemmes på barnets konto, herunder til at slette aktiviteter, der er gemt på barnets konto.
Hvis dit barn har oprettet sin egen konto, inden ændringerne af minimumsalderen trådte i kraft i dit land, og du siden har givet tilladelse til, at dit barn må beholde sin konto, skal du have barnets tilladelse for at nulstille adgangskoden eller logge ind på barnets konto.
Hvis du bruger børnefunktioner som f.eks. Assistant for Families Actions eller videoer fra YouTube Kids med Google Assistent uden en Google-konto, der administreres via Family Link og har tilvalgt lagring af lydoptagelser, indsamler vi kun kortvarigt tale- og lydoptagelser af de pågældende interaktioner. Disse oplysninger behandles for at kunne muliggøre anvendelsen af lydfunktionen, så vi kan sikre gennemførelse af interaktionen, og oplysningerne slettes umiddelbart herefter.
Senest ændret: 2. september 2021